Området vi træner i under lejren dækker trekanten fra Altea i syd til Calpe i Nord samt Ontinyent indlands mod vest. Her er der mulighed for at køre på lange flade strækninger, igennem rullende terræn, ad vedholdende stigninger med en hældning på 5 % eller på stejle ramper over 15 %. Som træningsterræn er det muligt at indfri alle behov, med undtagelse af højdetræning.
De fleste stigninger i området har en hældning på 5 til 6 % og varierer fra 6 til 15 km i længde. Der kan selvfølgelig også krydres med stejle ramper som eksempelvis Cumbre del Sol, der har en gennemsnitsstigning på 9 % med 20 % i nogle hårnålesvingene.
Følgende fire er blot nogle af de mange kendte stigninger der kan trænes på:
- Coll de rates 6 km lang med 5 % i gennemsnit.
- Vall d’Ebo 8 km lang med 6 % i gennemsnit.
- Cumbre del Sol Her findes flere ruter, men Vueltaens udvalgte er 4 km med en gennemsnitsstigning 9 %, med 20 % i nogle hårnålesving.
- Vall de Laguar 10,8 km lang med 6 % i gennemsnit. Stigningen slutter med 9 % i gennemsnit de sidste kilometer, med ramper på 17 %.
Foruden terrænet er klimaet i Costa Blanca en anden grund til områdets popularitet for amatører, pro, såvel som world tour og landshold.
Der er intet mindre end 325 solskinsdage fordelt på året. Fra juni til september ligger temperaturen omkring 30°, hvilket er lige i toppen af hvor det er sjovt at cykle. I vinterhalvåret, oktober til maj, hvor vores træningslejre finder sted, ligger gennemsnitstemperaturen imellem 16-25°.
De koldeste og vådeste måneder er december og januar.
Området er desuden hjemsted for en række cykelcaféer, cykelbutikker og gode restauranter.