Skærmbillede 2023-04-09 kl. 21.15.01
Sportscoaching er en specialiseret og målrettet serie af interventioner der tilsigter at underbygge atletens optimal præstation til konkurrence såvel som trivsel i det daglige. Interventioner er øvelser, handleplaner og strategier der fordrer trivsel i det daglige og mental balance i tilspidsede situationer.
Sportscoaching – optimale resultater

Sportscoaching er mere end at lære et positivt mantra på startstregen eller en opmuntrende indre monolog når smerten er størst. Optimums sportscoaching er et individuelt målrettet forløb der kræver deltagelse og arbejde med øvelser og interventioner, dagligt, på samme niveau som træningspas, ernæring og restitution.

Mød din indre gorilla og professor

Til en start er det relevant at italesætte at angst, vrede, sørgmodighed og stress er naturlige reaktioner fremkaldt af ældgamle iboende mekanismer vi hverken kan forhindre eller begrænse. Men, ved træning og læring af erkendelse af dem kan vi arbejde med og håndtere de ofte irrationelle reaktioner på en konstruktiv måde.

Overordnet set, og meget forenklet, kæmper vi, når vi modtager indtryk, med at forhandle imellem to dele af vores hjerne: det ældgamle limbiske system som tilgodeser primitive behov og beskytter os mod udefrakommende farer og det “moderne” frontale system som tager sig af at udrede komplekse, men relativt ufarlige problemstillinger ved at afveje indtryk med rationel tanke og logik. Havde det moderne fornuftstyrende system haft magten ville mange af vores irrationelle reaktioner helt kunne undgåes og de fleste primitive behov ville aldrig få taletid i hjernens parlament. 

Desvære er det ikke sådan. Det ældre system er både hurtigere til at reagere og råder over kraftigere “våben”, som følelser, hormoner, neurotransmittere og lyst m.fl, end det moderne lærte system, der forlader sig på fornuft og rationel argumentation. De to systemer kan betragtes, og opfører sig i nogen grad som, henholdsvis en gorilla der hurtigt, voldsomt og irrationelt farer op ved de mindste udsving og en rolig, lidt søvnig professor der har svært ved at formulere korte og præcise instrukser uden et whiteboard. 

Det er en ulige kamp der, hvis den får lov at forløbe uden indgriben, altid vil resultere i at professoren får buksevand og gorillaen får det som en vil.

laura-seaman-j-LQfH_zjX8-unsplash

Det limbiske system er en sensitiv primat der reagerer på de mindste indtryk med alt den kraft den råder over 

De forskellige afdelinger af hjernen har ikke fået en software opdatering i takt med vores udvikling igennem de sidste årtusinder, hvorfor hvad der i arkaiske tider virkede som fornuftige reaktioner på farer, nu begrænser vores udvikling, sociale interaktioner og i sport, optimale præstation. I den perfekte verden havde professoren for længe siden fået vetoret og et chokhalsbånd til gorillaen.

Som nævnt er den limbiske gorilla hurtigere til at opfange indtryk end den frontale professor. Faktisk foregår processen så hurtigt at vi end ikke selv opfatter signalerne, hvorfor den langsomme professor heller ikke kan nå at opfange, fortolke og rationalisere sig frem til en forklaring og dermed afbalancere en passende reaktion, før gorillaen, uden nogen form for afvejning, iværksætter en hel serie af reaktioner med det formål at beskytte os mod farer og sikre vores overlevelse, også selvom “truslen” er en sportsbegivenhed og ikke en kamp for liv eller død. Særligt foretrækker gorillaen, der også råder over djævlen på vores skulder, at bruge følgende argumenter overfor os:

Overdrivelser “det går med 99% sikkerhed galt. Gør det ikke er det rent svineheld og du har været heldig!”

Fokus på usikkerheder “du er slet ikke god nok til det niveau! Hvad tænker du på, kan du ikke selv se det?”

Det værst tænkelige scenarie “Du slår dig ikke bare, du dør ganske givet. I bedste fald brækker du nakken.”

Spille på mindreværd “hvad vil de andre ikke tænke om dig? Du bliver udstillet som den klovn du er og udstødt for evigt! Det er bedre bare at lade være.”

Det er alt sammen gode argumenter og altså op ad bakke at forsøge at tøjle gorillaen. Derfor må vi sætte vores lid til den fornuftige og videbegærlige professor. Han skal trænes til at løbe hurtigere, udstyres med kraftigere argumenter og, igennem kontrollerede øvelser, lære at håndtere gorillaen, som med erfaring vil falde til ro når den oplever at professoren har styr på sagerne. Den er jo trods alt bare en primitiv abe der har behov for tryghed.

Coachingforløb

Som beskrevet i et tidligere indlæg er et sportscoachingforløb en proces hvor en udefrakommende vejleder den coachede i at afsøge og håndtere situationer via spørgsmål og målrettede øvelser, samt arbejde med strategier og til tider motivere, via erkendelse, til ændringer i livsstil.  

Det er en mundfuld og derfor er et coachingforløb en langtsigtet proces der ikke kan forceres. Som forklaret ovenfor er målet at omprogrammere reaktionsmønstre via processer der giver vores professor mere magt over de hurtigt mobiliserede og voldsomme følelser gorillaen kaster rundt med. Processen tager tid og dedikeret arbejde med løbende eksponering, afprøvninger af strategier og tilpasninger. Det kan ikke klares med et par gode råd eller en selvhjælpsbog eller to. Der er altså ingen genvej til at opnå kontrol med gorillaen der huserer i hjernen. Han skal konfronteres og tvinges til at slappe af. Alt andet end en helhjertet indsats vil kun kradse i overfladen. Skubbe lidt til gorillaen, men aldrig rigtig gøre professoren stærk nok til at kontrollere den.

Det er atleten der alene kan skabe resultaterne. Coachens opgave er at observere, guide ved afsøgende spørgsmål og udstede relevante øvelser og handleplaner, alt efter atletens udvikling igennem forløbet. Sportscoaching er ikke, som mange tror, en terapeutisk behandling hvor resultaterne opstår ved gennembrud i sessionerne. Tværtimod er sessionerne blot sparring der tjener til at evaluere, revurdere og kalibrere den næste periode hvor atleten skal arbejde selvstændigt med de interventioner coachen anbefaler.

Øvelser, handleplaner, strategier og andre anbefalede tiltag flettes bredt ind under begrebet “interventioner”. Det er altså tiltag der har til formål at virke ved mellemkomst ved at ændre retning.

Det er svært at sige hvor lang tid den enkelte atlet skal forvente at følge et forløb, da de nødvendige interventioner er specifikke for den enkelte og dennes situation. Nogle interventioner kan fordre positive forandringer allerede efter de første par sessioner, imens andre kan lade vente på sig i måneder til år. Det er en god tilgang til coaching at berede sig på et sæsonvarigt forløb.  

Stressreaktioner

Forståelse for hvorfor vi ufrivilligt reagerer som vi gør er første skridt på vejen mod håndtering af uhensigtsmæssige reaktioner. Men, hvordan vi oplever reaktioner under forskellige situationer varierer meget fra person til person baseret på erfaringer og eksponeringer med den givende trigger - reaktionsprovokerende situation.

Ved at arbejde med bevidst eksponering overfor specifikke triggere kan vi lære at tolke og forstå  vores reaktioner samt arbejde med målrettet håndtering af disse, således vi kan fungere uden begrænsninger. 

Forskellige triggere afføder forskellige følelser, men de der oftest kommer på tværs for sportsudøvere er:

    Vrede og frustration = reaktion på følelse af kontroltab
    Angst og nervøsitet = reaktion på følelse af usikkerhed 
    Tristhed/sørgmodig = reaktion på følelse af tab

Arbejdet med at håndtere disse stærke følelser begynder med at forstå hvad der er på spil. Hvad er det gorillaen oplever som faretruende? Dernæst kan vi forberede professoren med de bedste “modargumenter” for at tøjle den og overtage kontrollen med situationen. I fraværet af kontrol vil gorillaen gå i panik, skubbe den slappe professor omkuld og selv gribe rattet.

Vi skal altså lære at håndtere de voldsomme urkræfter der regerer i os ved at observere os selv og vores reaktioner objektivt. Dette er en krævende opgave når lokummet brænder og alt skal sættes ind på at udøve den optimale præstation. Derfor er forudgående øvelse i denne proces essentielt. Øvelse gør jo som bekendt mester.

Tag kontrol

Som atleter har vi valgt at optræde i en arena der har et naturligt iboende element af usikkerhed, i form af et væld af situationer vi ikke kan kontrollere. Modstanderens handlinger, dommerens skøn, vejrets arten og uhelds indtræffen påvirker direkte præstationer og det endelige resultat. Der er altså elementer af usikkerhed som end ikke den bedste forberedelse kan sikre imod. Som nævnt ovenfor er usikkerhed den primære årsag til angst og nervøsitet. Det er altså ganske naturligt at opleve en grad af nervøsitet på kamp-/løbsdagen. Og jo højere indsatsen er, jo mere der er på spil, jo mere udtalt vil nervøsiteten være. 

Men hvad er det faktisk der er på spil? Gorillaen tænker i arkaiske baner. Den frygter ultimativt overlevelseskamp. Tab af ære og respekt kan medføre social udstødelse, mistet livsgrundlag og i yderste konsekvens deraf en skæbne der kun kan ende på en af to måder: sultedøden eller løvemad. I det perspektiv er det ikke så mystisk den gør så stort væsen af sig for at passe på os.

At forsøge at tøjle gorillaen når den raser, af frygt for vores overlevelse, kan være en krævende opgave og vil optage en del af den fokus der skal til for at præstere til det højeste af vores kapacitet. Kontrol, som nævnt ovenfor, er den bedste forvisning af gorillaen om at der er styr på sagerne. Den falder til ro og vi kan koncentrere os om det væsentlige. Den bedste taktik er derfor, i stedet for at lade os styre af de mange variabler der ligger udenfor vores kontrol, at fokusere på det der ligger indenfor den umiddelbare kontrol. Det vi faktisk kan påvirke. Hvad kan du kontrollere, lige nu? Den næste serv, den næste aflevering og det næste spil. Flyt opmærksomheden fra din indre til din sport, din funktion og din næste opgave. En opgave af gangen. 

Det lyder nemt, næsten for nemt, men det er genvejen til at tøjle gorillaen. Tænk over det engang:

Det mest nervepirrende øjeblik i en hver kamp eller løb er altid lige før det begynder.

Alt kan ske. Alt er tildækket af usikkerhedens tåger. Så snart fløjten lyder sker der to ting:

1) De fleste usikkerheder fordufter. Nu er der kun ti og ikke hundrede variabler - det er straks mere overskueligt.

2) Du har en opgave at udføre. En specifik funktion der kræver din opmærksomhed. Du handler og gorillaen råber pludselig ikke så højt.

Kan du lære at styre dit fokus til det du faktisk kan kontrollere og lade det øvrige ligge, være fuldstændig opmærksom i den enkelte situation, ikke om to spil eller på det næste bjerg, men lige nu, lige her, vil du opleve at gorillaen sidder pænt i hjørnet imens professoren har tid og ro til at evaluere, analysere og udføre som planen udfolder sig. Mister professoren kontrollen, vil gorillaen straks gå i aktion, for en skal jo styre.

Ikke en simpel rejse, men et etapeløb

Sportscoaching er en konstant afsøgning af muligheder for udvikling. Det er en rejse der starter med en eller et par erkendte udfordringer atleten har oplevet og som denne ønsker at forbedre. I løbet af procesen kan flere aspekter af livet blive blotlagt, som kompetencer skærpes, og nye behov opstår. Således er coachingforløbet ofte en rejse med ét mål fra start, og som forløbet udvikler sig bliver det klart at procesen ikke er en rejse fra A til B, men et etapeløb bestående af uanede mål der kan indfries. 

En årsag hetil, kan være at der allerede tidligt i forløbet erkendes at hvad der synes at være det afgørende element faktisk blot er toppen af isbjerget. Der stikker altså meget mere under end først antaget. 

Hos Optimum er vores tilgang til coaching menneske først, så atlet. Det betyder at vi fokuserer på det komplette menneske, som også, men ikke udelukkende, er atlet. Uanset hvor meget en atlet træner og går op i sin sport vil der være betydelig mere til livet end bare sportslige resultater. Familie, job, studier og sociale relationer. Disse væsentlige dele af atletens liv har en påvirkning der skal medregnes den samlede mængde. Vi arbejder med at opbygge balance i atletens komplette liv, ud fra erkendelsen at ubalance i et domæne påvirker et andet. Det er med andre ord ikke muligt at skille sport fra resten af livet. Er der ubalance i ét domæne flyder det over i det næste. Summen af problemer gør gorillaen humørsyg og den skal, som bekendt, tøjles med kontrol.

Det er altså ikke målet med sportscoaching at fokusere på den enkelte toppræstation, til den enkelte event, den ene gang om året. Tværtimod er det målet at arbejde med at løfte bundniveau, gøre fundamentet bredere og stærkere således den samlede mængde løftes og der kan produceres på et kvantitativt såvel som kvalitativt højere niveau, hver dag. 

Derfor arbejder vi med flere interventionsstrategier der skal udfordre for at ruste og udvikle på forskellige planer, med det formål at skabe kompetente og robuste atleter der kan ramme mål dag efter dag. Ligesom med træning er det den gentagende indfrielse af mål der sikrer fremgang og udvikling, uanset domæne.

Den optimale tilgang til coaching et åbent sind og en instilling til at afdække og lære.

/Kasper